Kom direkte tilbage til 90'erne med denne serie

50 spørgsmål

Det er noget tid siden, at jeg sidst har lavet disse ‘spørgsmål’-indlæg, så det bliver hvad indlægget omhandler i dag. Blot for at I også kan lære en smule mere om mig, og I må meget gerne svare på spørgsmålene nede i kommentarfeltet hvis I har lyst – eller nogle af dem. Der er jo en del. Jeg kan lige nå at udgive dette indlæg inden jeg skal mødes med Trine i Kbh, for at skyde nogle billeder til bloggen og instagram.

Læs også: 13 spørgsmål

Hvor gammel er du om 5 år? Der er jeg 27 år, wow vildt at tænke på!

Hvem har du været sammen med i mindst 2 timer i dag? Min søster og min mor – dem er jeg sammen med hele tiden – og det er nu meget hyggeligt.

Hvor høj er du? Sidst jeg tjekkede var jeg 1.65 og jeg tror ikke det har ændret sig ret meget siden. Jeg gad godt på magisk vis at få et par centimeter mere, da jeg altid føler mig som den lille i flokken – haha 😉

Hvilken film så du sidst? Jeg tror måske, at det var ‘The Kissing Booth’ på Netflix, årh den er cute. Men faktisk ser jeg ikke så mange film, da serier fanger mig mere.

Hvem ringede du sidst til? Det var faktisk min søster der ringede til mig, da jeg bad hende om det, fordi jeg ikke kunne finde min telefon nogle steder. Men den lå selvfølgelig inde i stuen på sofaen, det er så typisk mig, ikke at se den. Er jeg den eneste der altid smider min telefon væk, og ikke kan finde den igen?

Hvad stod der i den sidste sms du fik? Der stod ‘Nej’ fordi jeg spurgte min mor om hun ik’ gad at købe nogle chips til mig, lol. Men i det mindste havde hun købt mine yndlings is! Yay! Det er de der sandwich is, de er sygt gode.

Foretrækker du at ringe eller skrive sms? Jeg foretrækker nok mest at snakke i telefon – især hvis det er noget vigtigt eller hvis der er meget at sige. Føler lidt det vil tage evigheder hvis man skal til at skrive alt ned på en sms, og så skal man bagefter vente på svar – så er det lidt hurtigere i telefonen. Jeg sms’er ikke rigtigt så meget mere, nu foregår det hele på facebook, eller snapchat, hvis jeg skal skrive til én.

Læs også: Vogue’s 73 question tag

Hvad er dit favoritsted? Jeg har lige været i Amsterdam, og det er seriøst blevet et af mine yndlings steder. I kan læse min Amsterdam guide, hvis I har lyst. Pizza-bådturen var nok det bedste, og vi fik lov til at se solnedgangen imens vi sejlede! Så smukt! Ellers er København også et af mine yndlingssteder.

Hvilket sted hader du mest? Det er ikke et decideret sted, men jeg hader uhyggelige og lidt skumle steder – især hvis der er mørkt. Men det føler jeg lidt alle hader.

Hvornår så du sidst din mor? For 4 minutter siden, hun sidder inde i stuen mens jeg sidder på mit værelse.

Hvilken øjenfarve har du? Jeg har brune øjne – nok lidt mere lyse end mørke – tror jeg. Engang fik jeg fortalt at jeg også havde lidt grønt i øjnene, men det ved jeg ikke helt, haha.

Hvilken julesang kan du bedst lide? Hmm den er meget svær! Men jeg tænder nok altid for ‘All I want for christmas is you” af Mariah Carey – den er for evigt en klassiker!

Er dine forældre gift eller skilt? De er skilt, det blev de sidste år – det er noget man lige skal vænne sig til. Det er lidt en rutschebanetur, føler jeg. Men sådan er det, jo.

Hvornår vågnede du i dag? For lidt over en time siden, altså kl. 07.00 – Jep det er meget tidligt!

Hvad er din favorit tv-serie? Uh, jeg har SÅ mange serier jeg elsker. Gossip Girl (har set den 2 gange!), Orange is the new black (sæson 6 er netop lige kommet!!), Orphan Black, Riverdale, måske jeg skulle lave et indlæg med de serier jeg forguder og godt kunne se flere gange?

Hvad var dit sidste køb? Det var en blå og hvid stribet sød top fra Zara. Jeg har ikke haft den på endnu, men det kommer jeg meget snart til. Den ville være sød til en denim nederdel eller et par mom jeans.

Hvilket YouTube-klip fik dig senest til at grine? Jeg er stor fan af Saffron Barker, som er en engelsk youtuber, fordi hun lægger så mange kræfter og meget tid i sine videoer. Den sidste jeg så var “Viewers buy my outfits?!”, men jeg synes generelt hendes videoer kan få mig til at grine, især de videoer hvor hendes forældre er involverede.

Hvad er din bedste egenskab? Den var svær! Jeg er ret omsorgsfuld og kan hurtigt mærke på folk hvis der er noget galt, det er nok en af mine gode egenskaber.

Hvad er din værste egenskab? Jeg kan godt blive i lidt dårligt humør hvis jeg er rigtig sulten eller tørstig, så kan jeg godt blive lidt af en bitch, men jeg prøver at blive bedre!

Sover du med eller uden tøj på om natten? Som regel sover jeg med shorts og en top, eller en natkjole om natten – her i vores lejlighed er der altså 30 grader om dagen men også når vi skal sove – så hvis jeg kunne ville jeg helst sove uden noget som helst, men det føler jeg mig ikke helt tilpas i. Så jeg vælger med tøj!

Hvor mange puder har du i din seng? Lige nu har jeg 3 – en hovedpude, og 2 pyntepuder. Men da jeg var yngre havde jeg omkring 10 puder i sengen, fordi det er så hyggeligt og jeg elsker puder!

Læs også: Get to know me tag

Hvilken sang får dig til at græde? På det seneste har jeg hørt ‘I’ll be there’ af Jess Glynne, og jeg har grædt så meget til den. Bare lyt til teksten, venner!

Har du en stationær eller en bærbar computer? Jeg har heldigvis en dejlig bærbar computer, jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden denne. Det er dejligt at man kan have den med sig overalt, selv når man er ude at rejse. Det er det bedste.

Foretrækker du sko, sokker eller bare fødder? Helt klart bare fødder! Jeg går altid uden sko og strømper når jeg kan – herhjemme har jeg altid bare fødder, og når jeg har sko på har jeg også bare fødder.

Hvad lytter du til netop nu? Jeg sidder og lytter til min nye yndlings sang ‘Eastside’ af Khalid, Halsey og Benny Blanco. SÅ GOD!!!

Hvilken is er din favorit? Det må nok være de der sandwich is man kan købe, og ellers er det generelt bare sodavandsis her om sommeren. Er faktisk ikke så meget til flødeis – slet ikke når det er varmt.

Hvilken dessert er din favorit? Det er så lang tid siden jeg har fået det, men årh jeg elsker chokolademousse, jeg kunne seriøst spise det hver dag, flere gange om dagen!

Hvad er den største præmie du har vundet? Haha, jeg vinder aldrig noget, men jeg væder som sådan heller aldrig – så på den måde er det lidt svært at vinde. Men det har nok kun været omkring 150 kr. på et skrabelod.

Kan du lide kaffe? Jeg kan ikke lide helt sort kaffe, men jeg elsker iskaffe (min to-go-favorit), og cappuccino!

Hvad drikker du til morgenmad? Jeg er nok ikke så sund som nogle måske vil tro, men jeg drikker altid kakao om morgenen hvis vi har det. Og ellers drikker jeg iskaffe.

Hvem var din favoritlærer? Ingen tvivl om at det har været en dansklærer jeg havde, da jeg gik i 9. klasse på Privatskole. Jeg lærte så meget af hende, og samtidigt har hun troet så meget på mig – og det er så dejligt. Hun er dejlig. Jeg møder hende stadig nogle gange helt tilfældige stedet, meget sjovt.

Kan du spille poker? Nej, jeg har aldrig prøvet at spille det. Jeg tror det kræver meget hjernetænkning, og så skal man vidst have et godt pokerfjæs, det har jeg ikke…

Hvad har du spist i dag? Det er jo kun morgen, så indtil videre har jeg kun spidst en croissant og en fersken. Jeg spiser oftest bare et let måltid om morgenen, da det er det jeg mest har lyst til.

Har du nogle piercinger? Ja, jeg har to huller i hvert øre, så det er 4 i alt. Men det er også det.

Hvilken radiostation var den sidste, du lyttede til? Altså nu høre jeg næsten ikke noget radio, så det kan jeg ikke lige huske. Men til gengæld høre jeg Spotify hele tiden – det er nok den nye radio!

Hvad har du på lige nu? Som sagt er jeg lige vågnet, og sidder i min seng med nattøj på. Men jeg har faktisk Harry Potter nattøj på, en form for sports-bh-lignende top, og et par shorts i grå.

Kan du tale andre sprog end dansk? Jeg kan tale engelsk, en lille smule tysk og spansk. Og så forstår jeg det meste norske og svenske sprog – men slet ikke noget jeg kan snakke.

Sover du på en speciel side? Jeg starter altid med at sove på højre side, men i løbet af natten vender og drejer jeg mig altid, så jeg ligger vel på en måde på alle sider og sover!

Foretrækker du havet eller en pool? Meget gerne en pool, og det kunne jeg ret godt bruge lige nu. Og er der drinks med er det bare toppen.

Hvad bruger du helst penge på? Oplevelser for the win! For det meste restaurant- og cafebesøg med veninderne, det bruger jeg altid penge på.

Ejer du dyrebare smykker? Jeg ejer ikke totalt dyre smykker, nej. Mit dyreste smykke må jeg nok sige er min marguerit ring fra Georg Jensen.

Har du nogle kæledyr? Ja, jeg har 2 dejlige, nuttede og søde katte. Jeg lavede et indlæg omkring dem lige da vi fik dem, se her. Er de ikke cute?

Hvad skal du lave i weekenden? Jeg har faktisk ingen planer, tror jeg nok. Jeg finder nok på noget når weekenden nærmer sig lidt mere.

Kan du stå på ski? Nixen. Jeg har aldrig været på skiferie, og har derfor aldrig prøvet det.

Hvordan imponerer man dig? Man er hjælpsom, omsorgsfuld og nærværende. Og så elsker jeg selv at være social og være blandt mennesker, så hvis man også er det, så er jeg solgt!

Hvilken ringetone har du på din telefon? Den obligatoriske iPhone-ringetone. Intet specielt.

Hvad er dit favorit tøjmærke? Jeg er blevet helt vild med Envii for tiden, og kunne købe alt deres tøj hvis jeg havde råd. Ellers kan jeg også godt lide Ganni, Zara og Brandy Melville.

Hvilke sange hører du uafbrudt i øjeblikket? Eastside, Still New York og Be alright. Elsker at opdage nye sange!

Er du social? Ja, meget. Jeg vil hellere være sammen med mennesker end at være alene. Og meget gerne nogle jeg holder af. Det er også derfor jeg oftest har rigtigt svært ved at sige nej, når folk spørger mig om vi skal lave noget. Jeg siger altid ja til at være social, og jeg elsker det!

Skoene er fra VRS

Følg mig her: BlogLovin’ ⎪ Instagram ⎪ Facebook side⎪ Snapchat: @simonekronborg

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kom direkte tilbage til 90'erne med denne serie