But first coffee

Steder jeg gerne vil rejse hen i 2019 (mine drømme-rejsemål)

Jeg har i dag lavet en liste med steder jeg godt kunne tænke mig at besøge i dette år. Jeg elsker nemlig at rejse, og ville gøre det hele tiden hvis jeg havde pengene og tiden. Der er selvfølgelig mange flere steder som jeg gerne vil opleve, men så bliver indlægget lige lovligt (for) langt. Det er sikkert ikke muligt at besøge alle stederne i dette år, men det er jo også bare en form for ønsketænkning. Jeg drømmer om at se disse steder, og måske kommer jeg til det, og måske ikke. Men man må jo godt drømme, ikke? Hvor er jeres drømmerejse-destination?

Santorini

Jeg har længe gerne villet en tur til Santorini, til dels fordi der er dejligt varmt, men også på grund af hvor smukt der er. Bygningerne er i flotte hvide, blå og lyse nuancer, og det er så pænt. Og så drømmer jeg også lidt om at smage alt den lækre græske mad! Sidste sommer overvejede vi stærkt at tage dertil, men vi valgte et andet sted i stedet. Men ååårh ser billederne ikke bare gode ud?

London

London er min all time favorit by! Jeg har været i London én gang før (7 år siden) – så det er ret lang tid siden nu, og jeg føler der er så meget jeg stadig ikke har fået set, som jeg utrolig gerne vil opleve. Det er virkelig en skøn by, og så elsker jeg de røde busser og de mange telefonbokse. Og så drømmer jeg jo lidt om én dag at bo der permanent!

Bali

Bali er seriøst det ultimative drømme-rejsemål, prøv bare at se hvor smukt der er. Drømmeagtigt! Jeg ville elske at vågne op til en flydende breakfast i poolen, og bare slappe af og nyde solen! Dette er et af de mange steder jeg længe har drømt om at komme til.

Paris

Paris er simpelthen den smukkeste by. Jeg har været der en enkelt gang før, men jeg vil meget gerne tilbage! Jeg er helt vild med de franske bygninger og gaderne som er noget af det smukkeste. Da jeg var der sidste gang, sad vi på en café og fik de lækreste crepes med nutella. Åååårh de var gode, og jeg drømmer stadig om dem. Det vil jeg virkelig anbefale hvis man tager til Paris!

Irland

Jeg kunne ret godt tænke mig at opleve Irland, og især Dublin. Naturen skulle være fantastisk og så er det også bare hyggeligt at se noget andet. Nu er det ikke fordi jeg drikker øl, men jeg gad godt at opleve en ægte irsk pub og stemningen der er. Det skal man i hvert fald helt klart opleve hvis man tager et smut forbi Dublin.

New York

New York er stedet jeg sindssygt gerne vil hen. Jeg har været i USA én enkelt gang før, men det var i Washington. Men New York er lidt noget andet, og det ser bare fedt ud. Jeg elsker bygningerne med brandtrapperne på, det er ret ikonisk. Og så er der bare så mange ting jeg godt vil se i byen! Har I været der?

Følg mig her: BlogLovin’ ⎪ Instagram ⎪ Facebook side⎪ Snapchat: @simonekronborg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

But first coffee