Velvære kan være utroligt mange ting. Alt afhængigt af hvem man er, er der nemlig enormt mange forskellige opfattelser af, hvad der kan betragtes som velvære. For nogle er velvære lig med sved på panden, og disse mennesker finder altså selvforkælelse og ro ved at komme ud og dyrke noget sport og motion. Andre har det stikmodsat. De vil tværtimod synes, at velvære betyder afslapning. Det kan for eksempel være, at man forkæler sig selv ved at læse en god bog i sofaen, at man går en tur i biografen – eller at man tager en helt klassisk spadag, som vi kender det fra alle de store Hollywood-film.
Har du endnu ikke prøvet at have en rigtig spadag, enten med dig selv, dine veninder eller andre du holder af? Så har du helt sikkert noget til gode. En tur i spa kan være den ultimative velvære og afslapning, og vælger du den rigtige klinik, vil du tilmed have mulighed for at prøve mange forskellige behandlinger, inden dagen er slut.
Så mange muligheder – hvor skal jeg starte?
Har du besluttet dig for, at det er på tide, at du kommer afsted til en rigtig wellnessbehandling, som tilmed er god for dig og din krop? Så har du måske kigget lidt rundt på nettet og opdaget, at der efterhånden findes lige så mange forskellige behandlingsformer, som der findes sportsgrene. Det kan faktisk være lidt af en jungle at finde ud af, hvilken behandling du skal bruge tid og penge på, når du ønsker at forkæle dig selv. Herunder kan du læse lidt mere om nogle af behandlingsformerne, så du kan blive klogere på, hvilken behandlingsform der passer bedst til dig.
Massage, sauna eller noget helt tredje?
Er du til ultimativ afslapning, som kan mærkes helt ud i de mindste muskler, så er en afslappende gang afspændingsmassage sikkert noget for dig. Massage hjælper hele din krop til at slappe af og kan i øvrigt afhjælpe smerte og spændinger i muskler og led. Massage er i øvrigt en behandlingsform, der er god for både din krop og dit sind – for når først din krop er helt afslappet og smertefri, så kan dit hoved ikke undgå at følge trop.
En anden spændende behandlingsform, som tilmed er relativt ny i Danmark, er infrarød sauna. Den infrarøde sauna må ikke forveksles med klassisk finsk sauna, da varmen i en infrarød sauna kommer fra infrarøde stråler snarere end fra luften i lokalet. I en infrarød sauna vil din krop blive opvarmet indefra af de sunde stråler, og samtidig kan du slippe for varm og fugtig luft omkring dig. Infrarød sauna har i øvrigt den store fordel, at strålerne også medvirker til, at din forbrænding bliver enormt høj. Under en enkelt session i en infrarød sauna kan du altså forbrænde helt op til 600 kalorier, samtidig med at du får slappet helt af. Det er en sand win-win.